Vi opsamler cookies til at gøre oplevelsen bedre. Når du benytter vores website, giver du samtykke til anvendelsen af cookies. Få mere at vide.
Vaccination
For at minimere risikoen for at blive smittet med smitsomme sygdomme under jeres hunds pensionsophold, skal alle hunde, der ønsker pensionsophold være vaccineret mod
1) Hundesyge (D)
2) Hepatitis (H)
3) Parvo (P)
4) Leptospirose (L)
Vaccinen benævnes oftest DHP på den label (ofte orange) dyrlægen sætter i vaccinationsbogen.
Derudover skal hunden være vaccineret mod
5) Kennelhoste
Kennelhoste er en infektion med både Bordetella (Bb). Parainfluenza (Pi). Vaccinen som bruges mod kennelhoste kan kun gives som en vaccine dryppet i et næsebor og benævnes BbPi.(ofte blå label)
Hvis hunden ikke er vaccineret før, da skal DHP gives minimum 21 dage før pensionsopholdet.
Hvis Pi er givet som kombinationsvaccine sammen med DHP (DHPPI), kan næsevaccinen gives helt op til 72 timer før pensionsopholdet.
Hvis Pi ikke er med i den almindelige vaccine, skal næsevaccinen gives minimum 21 dage før pensionsopholdet.
Revaccineres der med de af dyrlægen i attesten påtegnede intervaller, da kan hunden tages direkte i pension uden tidsfrist.
HUSK at tjekke tidsfristen for revaccination ikke er overskredet i jeres hunds vaccinationsattest.
Er bogen forsvundet, kontakt da dyrelægen for en kopi, da gyldig vaccine er lovkrav fra fødevarestyrelsen.
Spørg din dyrlæge til råds, hvis du er i tvivl eller ring til os.
Med venlig hilsen
Vibeke
Aalborg Hundehotel